Cleveland Browns forventes at ansætte den velrenommerede Bill Callahan som ny træner for holdets offensive linje. Det skriver Tom Pelissero fra NFL Media.

Dermed styrker Browns staben omkring den nye cheftræner Kevin Stefanski.

I løbet af de seneste 12 år har Bill Callahan været offensiv linjetræner for hhv. New York Jets, Dallas Cowboys og Washington Redskins.

Bill Callahan fungerede også som midlertidig cheftræner for Washington Redskins i de sidste 11 kampe af sæsonen, hvor hovedstadsklubben gik 3-8. Desuden har Callahan også en fortid som cheftræner for Raiders i to sæsoner. Det er med andre ord en væsentlig kapacitet, som Browns har hyret til trænerstaben.