Ifølge den pålidelige Adam Schefter fra ESPN forsøger Carolina Panthers at tilknytte den tidligere Packers-cheftræner Mike McCarthy.

Carolina Panthers fyrede som bekendt Ron Rivera i starten af måneden, hvilket betyder, at holdet skal finde en ny cheftræner til den kommende sæson.

ESPN skriver nu, at Panthers forsøger at blive enige om en kontrakt med den tidligere cheftræner for Green Bay Packers, Mike McCarthy. McCarthy havde en flot tørn i Green Bay, hvor han vandt 125 kampe og Super Bowl XLV.

Det skal imidlertid nævnes, at Carolina Panthers ikke har lov til at interviewe nuværende trænere i NFL, før grundspillet er overstået.