Buffalo Bills har valgt at fyre deres offensive koordinator som en reaktion på deres nederlag torsdag mod divisionsrivalen New York Jets.

Det er sjældent, at man oplever et hold, som fyrer en af deres vigtigste trænere efter blot to kampe af sæsonen. Men skulle der være et hold, som gjorde det, så skulle det næsten være uroramte Buffalo Bills.

Torsdag aften tabte Bills til divisionsrivalen New York Jets, og selvom angrebet faktisk satte 31 point på tavlen, så har den offensive koordinator Greg Roman fredag fået sparket.

Roman kom til Buffalo fra en succesfuld periode hos San Francisco 49ers, hvor han havde stor succes med Colin Kaepernick, der også medførte en deltagelse i Super Bowl, hvor de tabte til Baltimore Ravens, og han havde også en del succes med Tyrod Taylor hos Bills i sidste kamp.

ESPN-journalisten Adam Schefter skriver, at Roman ellers var den bedst betalte træner på sin position i ligaen.

I stedet for Greg Roman vil den offensive koordinator nu blive Anthony Lynn, der bliver forfremmet fra assistent headcoach/runningbackscoach.

Bills har tabt sæsonens første to kampe, og skal møde Arizona Cardinals i næste weekend.