
Den offensive koordinator for John Harbaugh og Baltimore Ravens, Todd Monken, har forlænget sin aftale med klubben.
Det er to år siden, at Ravens valgte at fyre Greg Roman som offensiv koordinator og ansætte Todd Monken. Siden har holdet haft en af ligaens klart bedste angreb, hvilket for alvor blev cementeret i år, da holdet scorede tredje flest point og flest yards i løbet af grundspillet. Derfor har de nu valgt at forlænge den 58-årige offensive koordinators kontrakt.
Monken kom til klubben efter tre succesfulde sæsoner med collegeholdet Georgia Bulldog, hvor han var med til vinde collegemesterskabet i både 2021 og 2022-sæsonen. Desuden har han en fortid som offensive koordinator hos Tampa Bay Buccaneers og divisionsrivalen Cleveland Browns.
En eftertragtet herre
Udover at have stor succes med Lamar Jackson og resten af Ravens-angrebet for anden sæson i streg, falder konktraktforlængelsen på et belejligt tidspunkt.
Monken var nemlig til samtale hos både Jacksonville Jaguars og Chicago Bears, da begge klubber stadig ikke havde besat deres ledige cheftrænerstillinger, men han fik hverken det ene eller det andet job.
Dog var det et klart tegn til Ravens om, at han er en eftertragtet træner efter sine flotte præstationer, hvorfor Ravens ønskede at forlænge hans kontrakt og beholde ham i folden i i hvert fald en sæson mere.








