Baltimore Ravens’ cheftræner spår, at hans mandskab bliver kampklar til opgøret mod ærkerivalerne på tirsdag.

Det har været en tumultarisk uge for Baltimore Ravens, der er blevet sendt til tælling af coronavirus. Således er adskillige profiler konstateret smittet – heriblandt ligaens forsvarende MVP Lamar Jackson.

Som følge af smitteudbruddet har NFL flyttet opgøret mellem Pittsburgh Steelers og Baltimore Ravens til tirsdag d. 1. december. Formålet hermed er at give Ravens en chance for at få smitteudbruddet under kontrol, så det kommende opgør kan spilles under sundhedsforsvarlige vilkår.

Læs mere om NFL’s beslutning om at flytte kampen her.

Baltimore Ravens’ cheftræner spår nu, at hans mandskab får styr på situationen, så kampen kan løbe af stablen:

– Vi sætter pris på NFL’s og Pittsburgh Steelers forståelse og hjælp i den nuværende situation. Vi arbejder benhårdt på at skabe et sikkert arbejdsmiljø – og vi har en tydelig og realistisk plan for, at vi kan spille mod Steelers på tirsdag.

Som nævnt oven for kommer Baltimore Ravens til opgøret uden holdets startende Lamar Jackson, der er konstateret smittet. Det betyder, at Robert Griffin III starter bag center, når det næste kapitel i rivaliseringen mellem Ravens og Steelers skal skrives.