Baltimore Ravens’ forsvar fik i nat ørene i maskinen, da Bengals satte hele 28 points på tavlen i første halvleg.

I den forbindelse leverede Andy Dalton hele fire touchdown-kast, hvoraf tre gik til stjernespilleren A.J. Green. Derudover flyttede Bengals bolden efter behag, og konverterede adskillige tredje downs via korte og hurtige kast, som neutraliserede Ravens’ forsvar.

Den manglende præstation har efterfølgende fået Eric Weddle til tasterne, hvor han begræder den elendige første halvleg.

Ret skal være ret: Ravens’ forsvar kom bedre med i anden halvleg, hvor enheden afholdte Andy Dalton og co. til to field goals på seks angrebsserier. Det var imidlertid ikke nok til at forhindre et knusende 34-23 nederlag til Bengals (2-0), der nu topper AFC North egenhændigt.