Atlanta Falcons har forstærket den defensive linje med Allen Bailey, der sidste år tørnede ud for Kansas City Chiefs. Bailey får en toårig aftale.

Selvom Falcons i sidste uge smed en masse penge efter defensive tackle Grady Jarrett, er holdet ikke færdig med at investere i den defensive linje. For at forbedre dybden har man hentet Allen Bailey, der sidste år spillede for Kansas City Chiefs.

Bailey får en toårig aftale til en værdi på op mod 10,5 millioner dollar. Det første år indeholder seks millioner dollars.

30-årige Allen Bailey blev valgt af Chiefs i tredje runde i 2011-draften, og han har tilbragt alle sine otte sæsoner i NFL hos Chiefs. I 2018 nåede han seks sacks, hvilket er det højeste antal i en sæson i karrieren.

Kontrakten til Bailey kommer i kølvandet på en brækket ankel til Falcons’ defensive tackle Michael Bennett, og der var derfor brug for mere kvalitet på den indvendige defensive linje.