Michael Bennett er tilbage fra den karantæne, Patriots selv gav ham, men han ved endnu ikke, hvad den får af betydning for hans fremtid i klubben

Opdatering: Michael Bennett er natten til fredag blevet tradet til Dallas Cowboys. Læs her.

Onsdag talte Bennett for første gang med medierne, siden han fik karantæne af holdet for, hvad Bennett selv kalder “filosofiske uenigheder” omkring måden, han bliver brugt på forsvaret. Selvom Bennett i klassisk New England-stil hold kortene forholdsvis tæt til kroppen, var han tydeligvis ikke helt tilfreds med situationen.

– Det her er Amerika, man kan give sin mening om visse situationer. Og det var det, jeg gjorde. […] Jeg er bare mig selv, jeg stopper ikke med at sige min mening. Alle andre i ligaen fortæller også, hvordan de har det. Vi er alle mennesker. Vi går alle gennem forskellige situationer. Man har sine samtaler, og bevæger sig videre derfra. Det er sådan jeg har det, fortalte Bennett rapporterne.

Michael Bennett har været startet på fuld tid i hele sin karriere, men er blevet brugt mere i en rotationsrolle hos New England. Den snart 34-årige Bennett fortalte ærligt, at det også har krævet en tilvænningsfase.

– Der er altid en tilvænning, når du ikke spiller. Du vænner dig til det, vi vinder jo. Det er den vigtigste ting som en del af holdet. Men som et individ vil du altid gerne spille mere og lave store spil. Der er altid en balance mellem de to.