Falcons-legende: Jeg vil kun spille for et vinderhold

0

Roddy White står skrevet ind i Atlanta Falcons’ rekordbøger, men er ikke længere i klubben. Wide receiveren vil til en klub, der kan vinde Super Bowl, ellers stopper han karrieren

Med knap 11.000 yards, over 800 grebne bolde og 63 touchdowns står Roddy White mejslet ind i rekordbøgerne hos Atlanta Falcons. På trods af de flotte tal, kunne alle se, at den 34-årige receiver havde mistet et skridt eller to i den forgangne sæson, hvor holdkammeraten, og enmandshæren, Julio Jones fuldstændig stjal billedet. 

I marts skiltes Roddy White og Falcons. Siden da har der været meget stille omkring den tidligere stjerne. White påstår selv til Atlanta Journal-Constitution, at han har haft tilbud på hånden, men har afslået dem alle, da han kun vil spille for at vinde Super Bowl 51:

“Jeg vil overveje at spille for et vinderhold, ellers har jeg det fint, hvor jeg er nu.”

White sluttede af med, en lidt tvetydig kommentar om, at han håber at kunne afslutte karrieren som en Falcon:

“Jeg vil elske at slutte karrieren som en Falcon, når den tid kommer. Jeg har brugt en tredjedel af mit liv i Atlanta, så det ville være fedt.”

Jones plans to pass on lessons he learned from Roddy White https://t.co/WSEMMiyrm4 pic.twitter.com/1NI8D2xNEW

— D. Orlando Ledbetter (@DOrlandoAJC) 7. juni 2016