
Atlanta Falcons har afskediget den erfarne receiver Darnell Mooney for at spare lønkroner sammen til det kommende transfervindue.
Efter tre sæsoner hos Atlanta Falcons skal Darnell Mooney på klubjagt igen.
Atlanta Falcons har ophævet aftalen med den 28-årige receiver, som dermed får mulighed for at forhandle med alle ligaens hold i det nært forestående Free Agency.
Med afskedigelsen sparer Falcons i omegnen af 50 millioner danske kroner ($7.42 mio.) i forhold til lønloftet i 2026.
Darnell Mooney nåede to sæsoner i Atlanta, hvor han spillede 31 kampe og greb 96 bolde for 1.435 yards og seks touchdowns.
Hovedparten af Mooneys produktion indtraf dog i hans første sæson for Falcons, og den nu seksårige NFL-veteran havde det relativt svært i fjor, hvor han bare greb 443 yards og et enkelt touchdown.
Afskedigelsen efterlader Atlanta Falcons med Drake London som den eneste reelle NFL-receiver, mens resten af receiverkorpset i skrivende stund udgøres af upåagtede David Sills V, Dylan Drummond og Deven Thompkins.







