Prøv NFL GamePass gratis
Forside Arizona Cardinals Kyler Murray: De mange sacks var min egen skyld

Kyler Murray: De mange sacks var min egen skyld

0
Credit: Sports Illustrated

Arizona Cardinals havde blandet offensiv succes i fjor, men holdets store talent tager nu ansvar for et af problemfelterne

Kyler Murray blev sacket hele 48 gange i den forgangne sæson, men quarterbacken selv tager nu ansvar for det høje antal. I et videoopkald med en lang række lokale journalister snakkede den unge quarterback om sin første sæson i NFL, og her kom han ind på de mange sacks:

“Sidste år, mange af de sacks, jeg føler mange af dem var min egen skyld”

Prøv NFL GamePass gratis

Murray fastslog, at han vil gøre alt for ikke at sætte sine offensive linjefolk i den samme position i den kommende sæson. Arizonas offensive styrmand tror ikke, at det hjælper, at den offensive linje lærer ham og spillestilen bedre at kende. Den 22-årige quarterback mente derimod, at erfaring og fællesskabet mellem de offensive linjemænd ville gøre den store forskel i den kommende sæson:

“Jeg tror, det er vigtigst, at de kender hinanden og at de ved, hvordan hver og en spiller”

Cardinals var ramt af skader på den offensive linje i fjor, men Murrays tendens til at holde på bolden og forsøge at forlænge spil med sine atletiske evner resulterede i mange sacks tidligt i sæsonen. Over de sidste tre kampe blev Murray blot sacket to gange, så der var forbedring at spore.

Arizona har forsøgt at give quarterbacken bedre muligheder ved at drafte Josh Jones i tredje runde af årets draft. Jones var af mange eksperter spået til at blive valgt i første runde, men Cardinals stjal den store linjemand i senere i draften.