En af ligaens bedste pass rushere kommer ikke til at spille mere i 2020-sæsonen. Cardinals’ Chandler Jones skal opereres for en biceps-skade og bliver først klar igen i 2021.

Arizona Cardinals har vundet tre af sæsonens fem kampe, men forsvaret har i perioder haltet. Det bliver nu endnu sværere at rette op på resten af sæsonen, da holdet må undvære en af de helt store profiler resten af sæsonen.

Det drejer sig om pass rusher Chandler Jones, der i 2019 lavede 19 sacks. Kun Shaq Barrett lavede flere i 2019, og set over det forrige årti har kun Von Miller lavet flere sacks end Jones.

Ifølge Cardinals-træner Kliff Kingsbury drejer det sig om en Biceps-skade, der skal fikses med en operation, og derfor vil holde ham ude resten af året.

30-årige Chandler Jones har spillet for Cardinals siden 2016, hvor han blev tradet dertil fra New England Patriots. Jones har kontrakt med Cardinals til og med 201-sæsonen.

I Jones’ fravær vil der være flere snaps til spillere som Devon Kennard, Zach Allen, Kylie Fitts og Haason Reddick, der i stedet for Jones skal forsøge at lægge pres på modstanderens quarterback.