Edge rusher Chandler Jones og wide receiver Christian Kirk ser begge ud til at være fortid i Cardinals, når deres kontrakter udløber i midten af marts.

Arizona Cardinals har taget hul på en meget interessant off-season med to store forlængelser til general manager Steve Keim og cheftræner Kliff Kingsbury, mens der pludselig er kommet spørgsmålstegn ved quarterback Kyler Murrays fremtid i ørkenen.

Læs mere her: Kyler Murray og agent spiller med musklerne

Men det er ikke de eneste spændende historier i Arizona. Klubben er nemlig godt på vej til at miste to vigtige spillere i det forestående free agency. Edge rusher Chandler Jones, der har været Cardinals’ sack-mester de seneste seks år, og wide receiver Christian Kirk ser ud til at søge andre græsgange. Det skriver ESPN-journalist Josh Weinfuss, der dækker Cardinals tæt.

Læs også: Her er de 25 bedste free agents

Det sker, når free agency åbner den 16. marts, hvor begge spilleres kontrakter med NFC West-klubben udløber.

Chandler Jones er stadig en rigtig dygtig pass rusher og vil derfor bejle til mange hold, mens Christian Kirk med sine skarpe ruter forventes at få stor interesse i free agency.