Førstevalget fra 2019 er på kontrakt i de næste to sæsoner. Men Kyler Murray og Murrays agent Erik Burkhardt lægger nu pres på Cardinals organisationen for en (dyr) forlængelse.

Kyler Murray og agent Erik Burkhardt har været på twitter og bede Cardinals om at forlænge aftalen med stjernequarterbacken, for at sikre holdets fremtid. En kontrakt, som der stadig er to år tilbage på.

Murray, der har været har spillet tre sæsoner for ørkenholdet – Arizona Cardinals, er ansat på den rookieoverenskomst, som ligaen har indgået. I overenskomsten står skrevet, at man underskriver en 4-årig kontrakt med en holdoption for et 5. år, når man bliver valgt i første runde af draften. Derfor har Murray en potentiel 5-årig kontrakt, som han stadig mangler at aftjene to år af.

I den sammenhæng er det nok værd at nævne, at Murray står til at tjene $5.5 millioner dollars og at hans rookie kontrakt er den 18. mest værdifulde quarterback-kontrakt i ligaen. Så Murray ser måske også muligheden for at sikre sig en stor pose penge.

Murray har, ifølge PFF, netop spillet sin bedste sæson og var den 5. bedste spiller på positionen.