Der var særdeles gode nyheder set med danske øjne tirsdag aften, da det stod klart, at Denver Broncos har hentet Andreas Knappe tilbage til holdet.

-Jeg begyndte at ryste, fortæller den store dansker, da Gul Klud fanger ham på et hotelværelse i Denver tirsdag.

-Jeg fik en opringning mandag og kunne ikke se hvem det var, men få sekunder efter stod det klart, at jeg skulle tilbage til Denver.

Den 27-årige dansker fik en hjernerystelse i en træningskamp for Broncos i august og har siden været udenfor NFL, men nu er Knappe tilbage og det endda i ekspresfart.

-De sagde, at de ikke kunne nå at få mig på et fly mandag, men at jeg skulle komme ud tirsdag, fortæller han næsten helt forpustet over telefonen.

-Så skulle jeg lige gennem det obligatoriske lægetjek, og nu har jeg så skrevet under på min PS-kontrakt (practice squad, red.).

Lejlighed i flammer
Mandagen må have været en af de mest besynderlige i Knappes liv, da hans overbos lejlighed stod i flammer kort før, han fik det vigtige opkald. -Det var vanvittigt. Der var ild i lejligheden ovenover, og det hele blev raseret. Der skete ikke noget hos mig. Hverken røg eller vandskade. Men det var knapt nok overstået, før telefonen ringede, griner Knappe stadig lidt forvirret over, hvor hurtigt det kan gå i NFL.

-Det er enormt frustrerende at være udenfor og ikke have et job. Du går bare og venter og håber på at få den opringning. Mandag, tirsdag, onsdag. Og så pludselig, så kommer opkaldet, og så er det bare med at komme afsted.

-Jeg har altid en kuffert stående klar, så jeg kan forlade min lejlighed hurtigst muligt. Så skal jeg bare lige pakke de mest nødvendige ting, fortæller den danske Goliath.

Denver har holdt kontakten
Tirsdag tog Knappe til lufthavnen i Boston og derfra gik turen til Colorado, hvor flere kendte ansigter tog imod den store dansker.

-Det var lækkert at komme tilbage til Denver. Jeg gik lige op og sagde hej til mine trænere og positionstræner. De fortalte, at de havde kæmpet længe for at få mig tilbage, og nu var der både plads på holdet og behov for mig, så det er lækkert, siger Andreas og fortæller også, at hans positionstræner ganske usædvanligt har ringet til ham ugentligt, mens han har været væk fra holdet.

I morgen er det lige på og hårdt for Knappe. Morgenmad kl. 06 på anlægget. Vægttræning kl 6:30, så møder med special teams og angrebet, inden dagens første rigtige træning. Derefter frokost flere møder og mere træning, og så er det tilbage på hotelværelset med Broncos playbook som godnatlæsning.

Og på spørgsmålet om han er klar til at blokere Von Miller, svarer han med et grin: -Det skal jeg være. Det er mit job!

3 KOMMENTARER

  1. Utrolig vigtigt for Knappe. Og godt at se, at Knappes loyalitet overfor Denver blev belønnet, og at Denver holdt ord med at der ville være en plads til ham. Hele spiller kabalen der skulle gå op for der blev en plads hos Denver var: R. leary (G) sendt på IR. N. Falah (C/G) signet til active Roster fra Jets Practice Squad. Dette gjorde Avery Gennesy (G) overflødig på Denvers Practice Squad. Han er derfor blevet terminated af Denver, hvilket har frigivet en plads til A. knappe på Denvers Practice Squad.
    Dette gør Knappe til eneste Tackle på Denvers Practice Squad. Og med Veldheer (startende RT) hos Denver på skades liste, så er der ikke langt til at en god indsats på practice Squad kan åbne for en plads på Denvers Roster.

  2. Med Matt Paradise (C) formentlig ude for sæsonen, så vil der komme en justering på Denvers OL. Conner McGovern overtager startende (C), og RG overtog Wilkerson i kampen. Lidt overraskende, at Billy Turner, som er listet 2`er på RG positionen ikke overtog. Wilkerson kæmpede Knappe med om plads på holdet. Spørgsmålet er nu om en ny spiller hentes ind på Roster, såfremt Paradise ryger på IR. Mest sandsynlig er nok Austin Schlottman (G) fra practice squad forfremmes, igen hvis der skal tilføjes en ny OL til roster. Men alternativt så hvis Wilkinson har overhalet Turner, så er det måske mere en Tackle der er brug for, hvor Knappe er eneste på practice squad.

  3. Fra MileHighReport:

    Broncos left guard Max Garcia out for year with torn ACL

    The Denver Broncos have lost another offensive lineman for the year to injury with Max Garcia joining both Ronald Leary and Matt Paradis.

    The Denver Broncos offensive line situation keeps getting worse as left guard Max Garcia has torn his ACL and is done for the season.

    The left guard position is becoming quite dire as Garcia had replaced Ronald Leary who went down with a torn Achilles in a game against the Los Angeles Rams earlier this season. Meanwhile, guard Connor McGovern is now the starting center as Matt Paradis too went down a few weeks ago with a season-ending fractured fibula.

    That is some bad luck for a team already on the brink of their first back-to-back losing season since 1972.

    It’s looking like the starting offensive line this week will be the following:

    LT – Garett Bolles
    LG – Billy Turner
    C – Connor McGovern
    RG – Elijah Wilkinson
    RT – Jared Veldheer

    That leaves just Nico Falah, Sam Jones, and Gino Gradkowski as the only reserve linemen on the roster. Two of those were only recently signed to the team and we should expect additional bodies to be added once Garcia is officially moved to injured reserve.

Comments are closed.