Worst to first: Hvem kan vende skuden?

0

Dem med den største mulighed

Detroit Lions

NFC North ser ikke så stærk ud som den plejer. Green Bay Packers er nok det stærkeste hold i divisionen, men både Minnesota Vikings og Chicago Bears har store spørgsmålstegn på afgørende positioner. Vikings er afhængige af en ung og ny stamme af spillere, og Bears’ angreb kan potentielt falde fra hinanden. De har store spørgsmålstegn på quarterback og en offensiv linje der kan være blive rigtig ringe. 

Her kan Lions byde ind med en solid quarterback, og et angreb der kan være eksplosivt. Der ser det rigtigt fornuftigt ud, lige indtil vi kommer til forsvaret.

Alt står og falder med det forsvar. Det har potentiale til at blive et af de ringeste i NFL, men kan de bare spille op til et middelniveau, så har de som sagt et godt angreb og en af ligaens bedre quarterbacks.

Matt Patricia var hentet ind for at give Stafford og Lions et godt forsvar, det har de ikke haft endnu, men finder de det i år, så kan Lions igen spille slutspilsfootball.  

Los Angeles Chargers

Sep 8, 2019; Carson, CA, USA; Los Angeles Chargers tight end Hunter Henry (86) signals a 1st down after making a catch on Indianapolis Colts cornerback Quincy Wilson (31) in the 3rd quarter at Dignity Health Sports Park. Mandatory Credit: Robert Hanashiro-USA TODAY Sports

Chargers er det bundhold, som jeg personligt tror allermest på kan vende skuden fra sidste. Kansas City Chiefs skal nok tage førstepladsen i AFC West, men derefter er kapløbet om andenpladsen, og en mulig wild card-plads helt åbent. 

Og jeg kan sagtens se Chargers spille op med både Las Vegas Raiders og Denver Broncos i det kapløb. Der er store spørgsmålstegn hos både Broncos og Raiders, der begge skal sætte deres lid til unge spillere. Broncos har sat alt på et bræt med Drew Lock. Fejler det, så kan de ende sidst i divisionen, og viser Raiders’ mange førsterundevalg sig ikke, at kunne løfte holdet til det niveau man håbede på, så kan de sagtens få problemer. 

Quarterback Tyrod Taylor er selvfølgelig det store spørgsmålstegn for holdet, men Chargers har hentet forstærkninger på mange andre positioner. De har stadig et farlige våben i Kennan Allen, Austin Eckler og Hunter Henry. De har bygget en god secondary anført af Derwin James, også har de et pass rush, der kan ende med at være det bedste i divisionen. 

Der er gode muligheder for holdet fra Los Angeles, og for mig at se, er de det mest realistiske bud på et hold, der kan rejse sig fra bundpladsen sidste år, og ramme slutspillet igen.

Go Bolts!