Ingen chance 

Carolina Panthers

Det ser bare svært ud for Panthers i år. Ikke nok med at holdet er i gang med en stor transformation, så spiller de også i en af de vildeste divisioner.

Lad os tage det første punkt først. 

Hverken Ron Rivera, Luke Kuechly eller Cam Newton er længere i klubben. Alene de tre er nok til at sige, at identiteten på holdet skal genskabes. Derfor er Matt Rhule hevet ind som cheftræner, Teddy Bridgewater blevet ny quarterback, og holdet brugte hele deres draftkapital på at fokusere på forsvaret.

Det fremkalder mange blinkende advarselslamper i forhold til at få succes allerede i år. Specielt fordi at Covid-19 forholdsreglerne gør det ekstra svært for rookies og nye cheftrænere at få systemet rigtigt ind under huden. 

Så kommer vi til divisionen. NFC South er for mig en af de allerstærkeste divisioner i år, og selv med en ekstra wild card plads i spil, så ser jeg Panthers som det hold, der har den ringeste mulighed for at vende deres succes i år. De tre andre hold i divisionen er simpelthen for stærke.

Cincinnati Bengals

Jeg tror på at holdet tager et skridt frem i år, men slutspillet et nok liiige at strække den. Vi ved stadig ikke rigtigt hvad vi skal forvente af Zac Taylor som cheftræner, Joe Burrow er helt ny i NFL og man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved deres offensivelinje og deres forsvar. Specielt deres “nye” secondary, der kommer til at spille meget af sæsonen uden deres helt store free agent sats, den tidligere Minnesota Vikings cornerback Trae Waynes. Han er lige blevet opereret, og sidder ude i det meste af sæsonen. Det så i forvejen ikke godt ud, nu er det værre, og kan blive et stort problem for holdet.  

Deres enormt stærke division holder dem også tilbage fra, at kunne nå slutspillet i år. Steelers og Ravens skal nok køre derud af AFC North, og så er der bare så meget talent hos Cleveland Browns, at jeg har svært ved at se dem slutte sidst i AFC North. 

Derfor bliver det ikke i år at Bengals får vendt skuden helt, men mon ikke også, at det er nok for de fleste Bengals-fans at se, at Joe Burrow udvikler sig godt, og viser at han hører til i NFL? Det kan ihvertfald betyde at Bengals fremover vil befinde sig i den sjove halvdel af NFL. 

Washington Football Team

Selvom at de godt kan ende som nummer tre i deres division, så har jeg svært ved at se dem samle nok sejre sammen, til at de for alvor kan kæmpe med om et wild card i NFC konferencen.  

På trods af et farligt pass rush, så har Washington umiddelbart et af de ringeste mandskaber i ligaen. Specielt deres offensive linje er miserabel, og det kan blive helt afgørende for quaterback Dwayne Haskins’ sæson. Der er i forvejen masser af spørgsmål til hans udvikling. Er han en stærk leder? Hvor er han mentalt? Og kommer han til at kunne løfte holdet og vinde kampe for dem?

Oveni et ringe mandskab, så har de hentet en helt ny cheftræner ind, som udover at skulle håndtere de forhold som covid-19 opsætter, har måtte slås med den ene skandale efter den anden. Jeg har enormt respekt for Ron Rivera, og jeg tror på, at han på sigt er manden, der virkelig kan hjælpe det turbulente hold tilbage, men i år er simpelthen for tidligt.

Der mangler for meget. Det bliver ikke i år. 

Næste side: Usandsynligt, men kan ramme formen