Det er efterhånden nogle år siden Atlanta Falcons sidst var dominerende. Tilbage i 2012 gik de 13-3, men siden har holdet ikke formået at opnå en winning-record. Det er med andre ord ved at være tid til, at Matt Ryan beviser, at han virkelig er i blandt ligaens bedste quarterbacks.
Stadigvæk mangel på playmakere trods problemerne
Atlanta Falcons fik i sidste sæson en 8-8 rekord, og det var især holdets angreb, som skuffede gevaldigt. Man har Matt Ryan, der sagtens kan karakteriseres som en god NFL-quarterback, og samtidig råder Falcons over – i mine øjne – ligaens bedste wide receiver, Julio Jones. Desuden fik running back Devonta Freeman sit store gennembrud i NFL, men ser man bort fra de tre spillere, så er der ingen, som kan være tilfredse med sidste års indsats.
De største ændringer fra sidste års trup skal findes på receiver-posten, hvor Falcons-legenden Roddy White og Harry Douglas har valgt at forlade holdet. I stedet har man satset stort på den tidligere Bengals-receiver Mohamed Sanu, som skal være makkeren til Julio Jones. En glimrende startende duo, men bredden er nærmest ikkeeksisterende. Således er det spillere som Justin Hardy, Nick Williams, Aldrick Robinson samt special team-eksperten Eric Weems, som udfylder Matt Ryans våbenarsenal. Det er langt fra godt nok.
På tight end-positionen har Falcons siden Tony Gonzalez’ afgang været meget passive, og det er endnu engang den aldrende Jacob Tamme, der starter. Falcons draftede Austin Hooper i tredje runde af årets draft, men Hoopers åbenlyse talent til trods, så kommer han ikke til at løfte holdet mærkbart i den forestående sæson. Det forekommer mig besynderligt, at Falcons vælger at undervurdere positionens værdi; især efter, hvad de så Tony Gonzalez levere. Måske venter de på, at han laver et comeback?
I kontrast til denne passivitet har mandskabet fra Atlanta investeret kraftigt i at forbedre angrebets offensive linje. Linjen havde fået et ry for ikke at være hård nok, og derfor spenderede man – på daværende tidspunkt – den mest værdifulde kontrakt for en center på Alex Mack, som med glæde tager fem år i Atlanta efter at have tilbragt hele karrieren hos Cleveland Browns.
Samtidig hentede man sent sidste sæson guarden Andy Levitre, der slet ikke slog igennem hos Tennessee Titans. Kan han finde tilbage til tidligere fordoms styrke, som han beviste hos Buffalo Bills, så begynder det at se lovende ud for Falcons. Tilføj samtidig det store talent Jake Matthews, som i denne sæson for alvor skal bevise sit værd som et tidligere top 10 draftpick, og så har man en venstre side af den offensive linje, som mange hold ville ønske de havde.
Til at slutte linjen af har man Ryan Schraeder som højre tackle og Chris Chester som højre guard. Chester præsterede en forfærdelig sæson i 2015, men det er siden hen kommet frem, at han spillede gennem en skade. Derfor kan der være forhåbninger om, at han leverer på et højere niveau i 2016.
Den stærke offensive linje giver også store forhåbninger om, at Devontae Freeman kan fortsætte sidste års form, hvor det blev til imponerende 1056 yards og 11 touchdowns løbet, plus 578 yards og tre touchdowns grebet. Han bliver igen støttet af Tevin Coleman, som giver Falcons et frisk pust, når Freeman til tider er ude på sidelinjen og trække vejret.
Bliver Dan Quinn effekten forstærket?
Inden sidste sæson blev Dan Quinn hevet væk fra Seattle Seahawks, hvor han var defensiv koordinator, og i stedet ansat som head coach hos Atlanta Falcons. Quinn er én af de mænd, der står bag den fabelagtige udvikling, som Seahawks’ forsvar har leveret. Der kan ikke herske tvivl om, at ejer, Arthur Blank, håber på at se det samme resultat hos Falcons.
Et af kendetegnene bag Quinns forsvar er det massive pres, som man formår at udsætte modstanderens quarterbacks for. Dette års free agency har afspejlet Quinns filosofi, da man har hentet forstærkning ind. I denne forbindelse har man hentet Miami Dolphins’ Derrick Shelby. Han kommer til at starte med duoen Brooks Reed og Adrian Clayborn, som Falcons hentede i free agency i 2015. Disse tre spillere er atletiske, stærke og spilletyper, som Quinn elsker at have i sit forsvar.
Falcons havde dog problemer med at stoppe løbet op gennem midten i sidste sæson, og det kostede blandt andet Paul Soliai jobbet. I stedet skal unge Grady Jarrett nu være den store startende nose tackle. Hans makker forventes at være Tyson Jackson, der så småt er ved at finde sig tilpas som defensive tackle i et 4-3 forsvar, efter han var 3-4 defensive end hos Kansas City Chiefs.
Samtidig er der store forventninger til sidste års førsterundevalg Vic Beasley, som er blevet rykket ud som outside linebacker, hvor han skal udfylde den plads, Bruce Irvin havde i Seattle. Man håber, at dette vil få Beasley mere i nærheden af spillet og bolden, hvor han kan vise sin hurtighed og evner til at forcere store spil. Igen vil Paul Worrilow være manden som startende middle linebacker – og selvom de fleste fantasy footballspillere med IDP-ligaer garanteret elsker ham for hans mange tacklinger, så er det altså ikke en af ligaens bedste. Han opsøger hurtigt bolden, men alt for ofte bliver han også snydt af play actions, og især på kastet er han ikke imponerende.
En anden der tværtimod har imponeret mod kastet er den unge cornerback Desmond Trufant, som stille og roligt har udviklet sig til at være en af de bedste cornerbacks i hele NFL. Trufant har bevist, at han kan lukke alle receivere ned, og han er i mine øjne én af de tætteste, vi kommer på en ung Darrelle Revis i øjeblikket. Hans makker på modsatte side er Robert Alford, og han viste ligeledes solidt spil i sidste sæson – og hvis Falcons formår at levere endnu mere pres på modstandernes quarterbacks med deres forstærket defensive linje, så kommer holdets cornerbacks til at levere endnu bedre spil i 2016.
Til sidst er der de to lovende talenter som starter på safety. Som free safety er det Ricardo Allen, mens årets førsterundevalg Keanu Neal starter som strong safety. Der er store forventninger til Neal, men som rookie er det tvivlsomt, hvor højt et niveau han leverer på.
Den oversete nøgle: Kan den offensive linje gøre Matt Ryan og receiverne bedre?
Det som Atlanta Falcons i mine øjne mangler, er et angrebsspil som forholdsvis nemt kan flytte bolden. Jeg er ikke i tvivl om, Ryan er god nok til dette, og med en stjerne som Julio Jones har han også et stærkt våben. Det har dog længe været tydeligt, at Ryan får for meget pres på sig til at levere de helt store spil, og endnu vigtigere – til at være stabil med sit spil. Hvis Falcons’ offensive linje i år kan oppe sig to niveauer fra sidste år, så tror jeg, at Falcons kan få et yderst stærkt luftangreb – hvor selv spillere som lille Nick Williams og unge Justin Hardy nok skal bidrage med deres afgørende spil.
Målsætningen: Vinde NFC South
Før Carolina Panthers de sidste par år begyndte at dominere i NFC South, var divisionen en af de mest svingende. Derfor tror jeg også, Falcons satser på at slå Panthers af tronen, som det bedste hold i NFC South, og hvis forsvaret bliver lidt bedre, samt angrebet begynder at være stabilt, er det heller ikke lang væk for Falcons.
Personligt finder jeg det heller ikke urealistisk, at holdet kan levere det spil i 2016, som gør dem til et playoff-hold. Om det lykkes at slå Panthers af tronen, eller om det bliver som et wildcarddeltager skal stå hen i det uvisse.
BAL | CIN | CLE | PIT | HOU | IND | JAX | TEN | DEN | KC | OAK | SD | BUF | MIA | NE | NYJ | CHI | DET | GB | MIN | ATL | CAR | NO | TB | ARI | LAR | SF | SEA | DAL | PHI | NYG | WAS
