NFL kom igennem 2020-sæson med næb og kløer, for at undgå samme polemik var der incitament for at holdene lod sig vaccinere. Nu er første hold helt i mål.

Atlanta Falcons har aldrig vundet Super Bowl, men nu kan holdet bryste sig af en anden milepæl. Holdet er det første hold i NFL, der har fået alle spillere og personale tæt på spillerne vaccineret.

Zach Klein, en lokal TV-reporter var først med denne information på Twitter.

Sidste år blev kampe flyttet og kampprogrammet halv-massakreret i løbet af sæsonen grundet COVID-19, men sådan skal det ikke være i år, har NFL meldt ud. Ligaen har indført en politik om, at kun vaccinerede spillere må undgå daglige tests, gå rundt på træningsanlægget uden maske, spise sammen og kan undgå lange isolationsperioder, hvis de bliver dømt som nær kontakt til en smittet.

Sidste melding fra ligaen var, at hele 91,7% af spillerne havde fået minimum første stik. I sidste uge, nemlig den 11 august, fortalte NFL Networks Judy Battista, at 15 hold havde en vaccinationsprocent på over 95. Falcons er dog de første, der når op på det trecifrede tal. Andre hold i ligaens er et stykke efter.

Både Minnesota Vikings cheftræner Mike Zimmer og Washingtons cheftræner Ron Rivera har offentligt udtalt sig kritisk om spillernes beslutning. Sports Illustrated bragte et citat fra Rivers, der udskældte “røvhuller”, der delte misinformation omkring virussen og vaccinen. Med under en måned tilbage til sæsonstart vil hold som Falcons have en fordel over mindre vaccinerede hold.