Køb NFL GamePass
Forside Skader Phillip Lindsays forrygende rookie-sæson er slut

Phillip Lindsays forrygende rookie-sæson er slut

0
Broncos at Redskins 8/24/18

Denver Broncos fremragende rookie-runningback har skadet sit højre håndled så alvorligt, at han skal under kniven. Lindsay kommer derfor ikke til at spille i Broncos’ sæsonfinale mod Los Angeles Chargers

En af denne sæsons helt store eventyr har været fortællingen om den ikke-draftede runningback Phillip Lindsay, der gik fra uønsket til Pro Bowl-spiller. Næste kapitel i fortællingen må vi dog vente på lidt endnu. Det unge talent skadede sit håndled i kampen mod Oakland Raiders, og den skade har vist sig alvorlig nok til, at Lindsay ikke kan undgå en operation.

Få NFL GamePass til 999,-

Før skaden nåede Lindsay dog at runde de 1.000 løbeyards for sæsonen, som kun den tredje ikke-draftede rookie i NFL’s historie. Lindsay slutter sæsonen med 1.037 løbeyards på 192 løb, hvilket vil sige at han har løbet for utrolige 5.4 yards per løb.