New York Jets er godt i gang med, at ændre på holdet mod den kommende sæson. Til deres genopbygning gælder det om, at spare penge sammen, og det har nu kostet to spillere deres job.
Den første som blev offer for Jets’ sparerunde er kickeren Nick Folk, som efterhånden er blevet 32 år. Folk har haft en acceptabel sæson, hvor han ramte på 27 af sine 31 field goal forsøg. Han missede tre ekstra points. Med fyringen sparer Jets $3 millioner i deres cap room.


Også den til tider skadesplaget tackle Breno Giacomini er blevet fyret, og skal finde et andet hold at tørne ud for den kommende sæson. Giacominis fyring sparer Jets $4,5 millioner i deres cap room, og fyringen har dermed været ventet længe. Han sluttede sæsonen med en rygskade, og den 32 årige tackle vil formentlig have svært ved, at finde et job som starter næste år.


Dermed har Jets sparet $7,5 millioner til deres cap room med disse to fyringer torsdag, og lader op til årets free agency-periode, som starter til marts.