
Washington Commanders skal undvære Daron Payne i resten af sæsonen, efter at han brækkede foden til træning.
Daron Payne er færdig for sæsonen, efter at han brækkede foden under Washington Commanders’ sidste træningspas, før de mødte Philadelphia Eagles natten til mandag.
Inden skaden var Daron Payne et brandvarmt navn på rygtebørsen. Det defensive anker har nemlig kontraktudløb efter sæsonen, og han havde efter sigende flere bejlere på transfermarkedet.
Således har skaden dobbelte konsekvenser for Commanders. For det første mister de muligheden for at handle Payne væk, så de kunne få en smule draft-kapital for ham. For det andet mister de én af deres vigtigste forsvarsspillere for sæsonen.
Daron Payne nåede at spille seks kampe i 2026-sæsonen, hvori han leverede 14 tacklinger, et sack og en fumble.
Hovedstadsholdet fra D.C. valgte oprindeligt Daron Payne i første runde af 2018-draften. Siden da har Payne spillet 136 kampe for Washington med 446 tacklinger, 38 sacks og otte forcerede fumbles som følge.
Læs også: Fem mulige handler før transferdeadline










