Køb NFL GamePass
Forside Skader Hurts ramt af flere blodpropper: Færdig for sæsonen

Hurts ramt af flere blodpropper: Færdig for sæsonen

0

Den tidligere Super Bowl-vinder- og MVP Jalen Hurts er meldt færdig for sæsonen, efter at han er blevet ramt af flere blodpropper – denne gang i lungerne.

Philadelphia Eagles og Jalen Hurts har trukket stikket på stjernespillerens sæson. Det sker efter en periode, hvor Hurts først blev ramt af en overfladisk blodprop i sin ene læg og senest har fået konstateret flere blodpropper i sine lunger.

Jalen Hurts er efter sigende klinisk stabil, men modtager blodfortyndende medicin for at modvirke blodpropperne.

Få NFL GamePass til halv pris

Den tidligere Super Bowl-vinder og Super Bowl MVP mærkede den overfladiske blodprop i sin ene læg i optakten til Philadelphia Eagles’ opgør mod Jacksonville Jaguars i London i femte spillerunde.

Ikke desto mindre fik Hurts grønt lys til at spille af Eagles’ lægestab, og han startede og færdiggjorde kampen mod Jaguars.

Efterfølgende blev den overfladiske blodprop forværret, og Hurts blev hurtigt meldt ude af Eagles’ seneste kamp mod Carolina Panthers. Nu opstår blodpropperne så i lungerne, og det har fået Hurts og Eagles til at trække stikket på resten af 2026-sæsonen.

Det er endnu for tidligt at konkludere, om blodpropperne får yderligere konsekvenser for Jalen Hurts’ liv og spillerkarriere i NFL.

Jalen Hurts var under pres, da 2026-sæsonen startede, efter at Philadelphia Eagles fik stryg af San Francisco 49ers i det seneste slutspil. Presset skal især ses i lyset af hans aftale, som står til at indbringe ham hele 1,7 milliarder danske kroner ($255 mio.) over de næste fem år.

For nuværende forventes Tanner McKee at fortsætte som Eagles’ startende quarterback, men Howie Roseman har også hentet den tidligere Cowboys-førstereserve Joe Milton ind som en mulig afløser.

Jalen Hurts slutter således sin syvende sæson som professionel med 933 kastede yards, 107 løbede yards, ni touchdowns og tre interceptions.