Køb NFL GamePass
Forside Houston Texans Tank Dell klar til comeback 

Tank Dell klar til comeback 

0

Det har været en lang og grufuld genoptræningsperiode for Tank Dell, men nu står den 26-årige receiver endelig over for sit comeback.

Det er snart to år siden, at Tank Dell – mildest skrevet – ødelagde sit venstre knæ, da han kolliderede med sin daværende holdkammerat Jared Wayne på et touchdown-spil mod Kansas City Chiefs den 21. december 2024. 

Det var en gruopvækkende skade, da Dell både rev sin knæskal af led, rev sit korsbånd over og pådrog sig substantielle skader i sin menisk. Dell missede resten af 2024-sæsonen og hele 2025-sæsonen som følge af skaden.

Få NFL GamePass til halv pris

Efter et langt og sejt genoptræningsforløb står Tank Dell omsider foran sit comeback, når Houston Texans møder New York Giants i syvende spillerunde. Det bekræftede DeMeco Ryans på sit pressemøde denne mandag.

Houston Texans valgte oprindeligt Tank Dell i tredje runde af 2023-draften, og han fik en sensationel start på sin NFL-tilværelse, da han greb 47 bolde for 709 yards og syv touchdowns i sin debutsæson. Dell leverede også en respektabel anden sæson, da han nåede at gribe 51 bolde for 667 yards og tre touchdowns, før han blev ramt af den alvorlige knæskade. 

Tank Dell vender tilbage til et efterhånden ganske velbesat receiverkorps i Houston, som også tæller Nico Collins, Kayshon Boutte, Jaylinn Noel og Marvin Harrison Jr. 

Houston Texans vandt sin anden sejr på stribe, da de besejrede Jacksonville Jaguars i London, men de har fortsat kniven for struben, efter at de startede sæsonen med fire nederlag på stribe. Der er kun ét hold, som tidligere i NFL-historien har kvalificeret sig til slutspillet efter, at de tabte deres første fire kampe i sæsonen.