
Rundens første kamp gav os den Super Bowl, vi ikke fik i februar, og resultatet blev en kende overraskende.
Der findes kampe, hvor man kigger på statistikken bagefter og tænker: Hvordan i alverden kunne det hold vinde?
Sådan én var nattens brag mellem Denver Broncos og Seattle Seahawks. Førstnævnte vandt 17-14 i overtime uden at nå 200 yards.
Faktisk er tallet 168. 168 yards. I en hel kamp. Eller faktisk 65 minutter. Det var alt, Broncos producerede offensivt natten til fredag.
Færrest af Broncos i en sejr siden 1986…
Bo Nix kastede for 107 yards. De konverterede blot tre af 14 tredje downs. Og i anden halvleg puntede de på samtlige seks reelle boldbesiddelser.
Og de vandt stadig.
Hvis man nogensinde skulle hive den gamle, men stadig relevante, football-kliché frem om, at defense wins championships, så var i nat et glimrende eksempel.
For Broncos’ offense vandt ikke den her kamp. Det gjorde deres forsvar, mens angrebet hostede og hakkede sig igennem 60 minutter plus forlænget spilletid.
Den Super Bowl vi ikke fik i februar
Der var også noget næsten poetisk over matchup’et.
For otte måneder siden kunne Broncos-Seahawks have været Super Bowl LX. Seattle gjorde deres del og kom hele vejen. Denver var en Bo Nix skade og én sejr fra at stå på den anden side, men tabte AFC finalen 10-7 til Patriots. I Super Bowl havde Patriots ikke en chance. Det tror jeg, Broncos ville have haft.
I stedet fik vi Broncos-Seahawks en torsdag aften i oktober, og selvom det ikke var et offensivt festfyrværkeri, så lignede kampen faktisk noget, der kunne være blevet spillet i februar.
Ikke nødvendigvis smuk football. Ikke masser af touchdowns, men to hold, der kan spille forsvar. To hold, der forventer at være med, når det bliver alvor igen til januar. Og en kamp, der til sidst blev afgjort af præcis den slags spil, der afgør slutspilskampe.
En turnover.
Turnovers will kill ya…
Det er svært nok at vinde i NFL any given Sunday.. eller Thursday. Det er endnu sværere, når man forærer modstanderen bolden.
Seattle havde bolden langt mere end Denver. De havde langt flere yards. Og føste downs… ja den vandt Seattle med 24-13. Men Denver vandt en meget væsentlig statistik. Turnovers.
Seahawks lavede tre. Denver nul. Og så kan vi nærmest stoppe analysen dér.
Sam Darnold kastede for 278 yards. Jaxon Smith-Njigba havde endnu en stor kamp med 12 grebne bolde for 134 yards. Seahawks flyttede bolden langt bedre end Broncos.
Men de gav den også væk. Eller nærmest forærede den væk.
Og det er desværre ved at være et tema for Seahawks og Sam Darnold her i 2026.
Inden kampen i nat havde Seahawks angreb lavet otte turnvoers i de foregående tre kampe. Nu kom der tre mere. Og den sidste var naturligvis den mest smertefulde.
Overtime. Muligheden for at køre ned og vinde kampen.
Men Darnold tog en forkert beslutning og blev intercepted af Ja’Quan McMillian.
Broncos overtog bolden. Kunne ikke rigtig flytte den, men hvad gør det, når man har Will Lutz.
Kickeren kom ind og i Mile Highs tynde luft var en 53-yarder barnemad for den stabile kicker.
Godnat. Broncos vandt. Til ellevild jubel for de fremmødte fans, der havde kæmpet sig gennem en offensiv ørkenvandring, men blev belønnet med eufori og en meget vigtig sejr.
168 yards?!
Jeg bliver alligevel nødt til at vende tilbage til det tal…
168…
Seattle havde mere end dobbelt så mange yards med 353.
Trækker man yards på Bo Nix’ sacks fra, så havde han og Broncos angreb 94 kasteyards. Som man siger der, hvor jeg kommer fra: Det er æ møj…
Og selvom Broncos slipper fra kampen med en sejr, så må det vække bekymring, at Bo Nix ikke har set godt ud i sit tredje år i ligaen på trods af, at Broncos har givet ham fine våben at kaste til.
Men Broncos er 4-2. Det kan man ikke komme udenom, og det er trods alt en holdsport, hvor forsvaret må vinde kampen, når angrebet ikke kan.
Trust me. I know. For når man er Vikings fan i år, så er man ligeglad, når kampen er slut, hvordan man har vundet, bare der er et hak mere i sejrskolonnen.
Og Broncos forsvar – blot kendt som the Orange Crush – var suverænt. Fem sacks. To interceptions. Og fik fat i en fumble også. Tre takeaways – der nærmest alle kom, når kampens momentum var på over til Super Bowl mestrene.
På den lange bane SKAL Bo Nix og Broncos angreb blive bedre. Men lige nu vinder de på trods af Nix, ikke på grund af ham, som tilfældet var flere gange sidste år.
Han ramte på 17 af sine 27 kast. For beskedne 107 yards. Det er under 4 yards pr. kast. Han kastede 0 touchdowns, men heller ingen interceptions, og det er trods alt positivt.
Defense wins… championships?
Men torsdag aften vandt defense i hvert fald en footballkamp, som Denver Broncos på ingen måde burde have vundet.
Football har ændret sig de sidste 10-15 år. Quarterbacks betyder mere end nogensinde. Eksplosive spil har fået større betydning. Og angreb har overhalet forsvar i vigtighed.
Men indimellem kommer der en kamp, som minder os om, hvorfor klichéen stadig holder.
Denver blev udspillet offensivt i lange perioder, men de vandt alligevel, fordi de passede på bolden, fordi de tog bolden fra Seattle, og fordi deres forsvar lavede kampens vigtigste spil, da det virkelig gjaldt.
Men er det også nok til at vinde et championship?
Det ved vi først til februar.
Status efter seks kampe
Og det bringer os måske til det mest interessante ved nattens kamp.
Hvad ved vi egentlig om de her to hold efter seks kampe?
Denver er 4-2. Seahawks er 3-3, har tabt to kamp på fem dage og lige så mange, som de gjorde hele sidste år, og vi er kun lige en tredjedel gennem grundspillet.
Hvis Sean Payton kan få Nix og angrebet til at fungere bare nogenlunde stabilt, er Denver et hold, ingen har lyst til at møde. For forsvaret er godt nok til at holde dem inde i stort set alle kampe.
Men på et tidspunkt møder de et hold, som ikke giver dem tre turnovers. Og så vinder man ikke med 168 yards.
Seattle er lidt mere mærkeligt.
De forsvarende Super Bowl-mestre kan tydeligvis flytte footballen. De har stadig masser af kvalitet og masser af dygtige spillere. Jaxon Smith-Njigba er måske ligaens bedste receiver, og på forsvaret er andenårs safety Nick Emmanwori ved at etablere sig som en af NFLs mest alsidige forsvarsspilere.
De kan ikke løbe bolden konsekvent. Det er en udfordring og helt tydeligt, at de savner Kenneth Walker, der tog sin Super Bol MVP titel og flyttede til Kansas City.
Og så er der de der turnovers. Det er blevet deres akilleshæl. Det skal der rettes op på. Og gerne hurtigt.
Begge hold har 11 dages pause nu, inden de skal på banen igen. For Seahawks bliver det ikke nemmere, når de hjemme skal op imod de ubesejrede Kansas City Chiefs, mens Broncos på papiret har en nemmere opgave hjemme mod Arizona Cardinals med danske Hjalte Froholdt.
| Hold | 1 | 2 | 3 | 4 | OT | Slut |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Seattle | 3 | 0 | 0 | 11 | 0 | 14 |
| Denver | 0 | 14 | 0 | 0 | 3 | 17 |
Kampen kort
Holdstats
Stat leaders
0 TD · 2 INT
0 TD · 0 INT
3.7 yards pr. carry
1 TD
11.2 yards pr. catch
1 rushing TD










