Kæmpe brag og arvefjendeopgør til jul

0

NFL har offentliggjort yderligere to kampe i kampprogrammet for 2025-sæsonen. Denne gang to lørdagskampe før jul og begge kæmpe rivaliseringer.

De forsvarende Super Bowl-mestre er populære. Philadelphia Eagles åbner sæsonen, og de spiller også på Black Friday, og nu har NFL og tv-stationen FOX offentliggjort, at de også skal spille lørdagen før juleaften.

Lørdag d. 20. december skal Eagles et smut til hovedstaden for at møde divisionsrivalen Washington Commanders i et opgør, der er en gentagelse af NFC finalen fra sidste sæson. Det var første gang siden 1991, at Commanders nåede NFC finalen, hvor de dog tabte knebent til de senere Super Bowl mestre.

Kampen mellem Eagles og Commanders vil blive spillet først, efterfulgt af det klassiske NFC North brag mellem Green Bay Packers og Chicago Bears. Packers mod Bears er NFL’s ældste rivalisering, der går helt tilbage til 1921.

De endelige tidspunkter for de to kampe er endnu ikke offentliggjort, men sidste år spillede NFL spillede også om lørdagen før jul, og der var kickoff kl. 19 og 22 dansk tid. Lad os krydse fingre for det igen.