10 ting vi lærte i uge 5: Møgdag for Watson og andre

0

Rookie quarterbacks havde en god dag, mens andre quarterbacks havde en rigtig dårlig dag – og så har alle hold nu vundet mindst én kamp. Her er 10 ting, vi lærte i uge 5.

1. Falcons tager føringen i NFC South
Falcons tog torsdag hjemme imod Buccaneers i et spændende divisionsopgør, som udeholdet burde have trukket sig ud af med en sejr i bagagen. Men forsvaret fejlede til sidst, og så kunne Falcons vinde i overtime. Dermed tager Kirk Cousins og co. førstepladsen i NFC South, og måske er de ved at spille sig varme.

2. Er Rodgers færdig?
Aaron Rodgers ser til gengæld overhovedet ikke varm ud. I London søndag kastede Rodgers tre interceptions inklusiv et pick-six, og så er det altså svært at besejre de ubesejrede Minnesota Vikings, der nu er 5-0. Utroligt nok blev det faktisk lidt spændende til sidst, men Jets er nu 2-3 og har ikke fået den ønskede start på sæsonen.

Se også: Højdepunkter: Vikings holdt stand i London

3. Ravens heldige med 3-2
Ravens fik også en skidt start på sæsonen, men har siden vundet tre i træk. Søndag i Cincinnati var det dog mere på grund af Bengals’ dumheder og fejl på forsvaret. Igen og igen var Cincinnati således foran med 10, inden Lamar Jacksons magi fik has på Bengals og tog sæsonens tredje sejr. Bengals er derimod 1-4, og deres sæson ser ud til at være stort set forbi.

Se også: Video: Lamar Jackson tryller og scorer det vildeste touchdown i år

4. Indy kan stadig ikke vinde i Jacksonville
Før søndag havde Indianapolis ikke vundet i Jacksonville siden 2014, med mod et Jaguars-hold uden sejre i sæsonen måtte den stime da ende… Right? Wrong. Jacksonville lignede et forvandlet hold, og selvom Joe Flacco gjorde sit bedste for Indy, så var det ikke nok, og Jaguars tog en vigtig sejr, der holder deres sæson i live – omend stadig i respirator. Colts er 2-3 og falder hurtigt bagud i forhold til Texans.

5. Hvorfor kom Josh Allen tilbage mod Texans?
Texans er således 4-1 efter en sejr over Josh Allen og Buffalo Bills. Man kan dog godt undre sig over, at det til sidst ikke var Mitch Trubisky og Buffalo Bills. Josh Allen måtte undervejs udgå af kampen efter at være faldet og have slået hovedet hårdt i jorden. Men han kom alligevel tilbage, omend han slet ikke lignede sig selv efterfølgende. I en tid, hvor hovedskader får så meget opmærksomhed burde man ikke have sendt Allen tilbage på banen. Texans kan glæde sig over en sejr i en kamp, hvor C.J. Stroud ikke var prangende.

Læs også: Hvad skete der lige der? Uge 5

6. Dolphins og Patriots kæmpede om at være dårligst
I New England var der ingen, der var prangende. Det lignede faktisk mest af alt en kamp om at være mindst dårlig mellem Dolphins og Patriots, og i sidste ende endte det med at være Dolphins, der var mindst dårlige. Patriots får intet ud af denne sæson, så måske skulle man se, hvad Drake Maye har at byde på – med opmærksomhed på faren for, at man giver ham dårlige vaner, fordi holdet omkring ham ikke er godt nok.

7. Umuligt at blive klog på Cardinals
Fremragende den ene uge, middelmådige den næste. I denne uge var de tættere på det første og tog en stor skalp mod 49ers, der blev besejret med 24-23 i San Francisco. Cardinals er stadig 2-3, men der er stadig gode muligheder, fordi Seahawks fører divisionen med en rekord på 3-2. NFC West ser IKKE så god ud, som vi troede.

8. Raiders bænker quarterback
Raiders ser heller ikke gode ud, men det ved jeg ikke rigtig om nogen for alvor havde troet på. Søndag var de foran med 10-3 mod Broncos – i Denver – og stod på tærkslen til at komme på 17-3. Men Gardner Minshew kastede for højt, og så tog Pat Surtain II bolden i egen hånd, returnerede den alle 100 yards til et touchdown, og Broncos scorede de næste 34 point i kampen. Gardner Minshew blev bænket kort inde i anden halvleg, men Aidan O’Connell var ikke synderligt bedre.

9. God dag for rookie quarterbacks
Hos Broncos spillede Bo Nix til gengæld fremragende med tre touchdowns og kunne have haft et mere, hvis Troy Franklin havde grebet et langt kast på 45 yards. Og det var generelt en god dag for rookie quarterbacks. Både Nix, Jayden Daniels og Caleb Williams førte deres hold til sejre og de tre quarterbacks hold er nu kombineret 10-6.

Se også: Video: Jayden Daniels leger Houdini

10. Browns bør bænke Deshaun Watson
Mens rookie quarterbacks havde en god dag, så var det en rigtig møgdag for Deshaun Watson. Browns fik læsterlige klø af Commanders, og det var så slemt, at Watson på et tidspunkt simpelthen bare forlod banen, selvom træner Kevin Stefanski ville gå efter den på fjerde down. Vi har nok vist det i noget tid, men jeg tror, at vi nu med sikkerhed kan sige, at den Deshaun Watson, vi så i Houston, ikke kommer tilbage.