Så er det officielt. Oakland Raiders bliver til Las Vegas Raiders. NFL-ejerne stemte næsten enstemmigt for en flytning af holdet til “The Sin City”.


NFL får et hold i syndens by, Las Vegas. Fra 2019-sæsonen bliver Oakland Raiders til Las Vegas Raiders. NFL-ejerne bakkede bredt op om et byskifte og hele 31 ud af ligaens 32 ejere stemte for. Kun Miami Dolphins’ ejer Stephen Ross stemte imod.


For nogle uger siden lukkede Bank of Amerika det sidste hul i den økonomiske plan for Las Vegas’ stadionprojekt,  og da byen Oakland samtidig ikke formåede at forbedre deres stadiontilbud, har rygterne de seneste dage lydt på, at NFL-ejerne bredt bakkede op om byskiftet. Den brede opbakning blev tydelig, da ejerne stemte om flytningen.
Der var brug for 2/3 af ejerne stemte for, men opbakningen anført af bl.a. Cowboys’ ejer Jerry Jones har været tydelig de sidste par dage. Raiders vil blive det andet sportshold fra de store sportsligaer i Las Vegas. NHL har fra 2017-2018-sæsonen placeret det nye hold Vegas Golden Knights i byen.
Skiftet vil dog ikke ske med det samme, da stadionet i Las Vegas første skal bygges. Flytningen bliver tidligst i 2019, og indtil da vil Raiders spille på deres gamle stadion i Oakland.
Roger Goodell og Raiders’ ejer Mark Davis offentliggjorde nyheden på presemøde for kort tid siden. Her er nogle af udtalelserne.


https://twitter.com/AndrewBrandt/status/846429839745826816