Afsnit 5 af dokumentaren om Tom Brady handler om, hvordan quarterbacken finder meningen med livet igennem football og sammen med sin familie. Og så kommer han med et bud på, hvor længe han vil fortsætte med at spille.

‘The Spiritual Game’ er titlen på afsnit 5 i dokumentaren om Tom Brady: Tom vs Time. Her har Brady og familien taget turen til Costa Rica, og vi kommer helt tæt på forholdet mellem Brady og hans kone Gisele Bündchen.

Brady og Bündchen snakker længe om, hvordan det er, at Brady har så stor en del af livet dedikeret til at præstere og sejre efter minutters hård fysisk og mental fight søndag efter søndag. Her løfter quarterbacken sløret for, at han bestemt ikke er færdig med at spille endnu, selvom Bündchen lidt kækt nævner et løfte fra 2006, hvor Brady sagde, at han ville fortsætte ti år endnu. De ti år er gået, men passionen er der stadig for den femdobbelte Super Bowl-vinder.

Se afsnit 4: The Emotional Game

Du kan se afsnit 5 øverst i artiklen, mens vi venter på, at tidspunktet for det sjette og sidste afsnit offentliggøres.