Patriots-helten fra Super Bowl 49, cornerback Malcolm Butler, siger farvel efter en tumultøs periode i New England og starter på et nyt eventyr i Tennessee. Han forventes at skrive under på en fem-årig kæmpe-kontrakt på over $61 millioner ved starten af free agency.

Få spillere har oplevet så meget i starten af deres karriere som Malcolm Butler. Han vil i New England for altid blive husket for sin game-winning interception af Russell Wilson i de døende sekunder af Super Bowl 49. Det sidste år hos Patriots havde var ikke den samme eventyrlige fortælling kulminerende med bænkningen i Super Bowl-nederlaget til Philadelphia Eagles, hvor Patriots-forsvaret tillod 41 point og over 500 yards.

Derfor var det uundgåeligt, at Butler var fortid i New England, men det betyder ikke, at han er færdig med at omgås Patriots-figurer. Cornerbacken forventes nemlig at underskrive en fem-årig monster-kontrakt med Tennessee Titans ved starten af free agency i morgen aften. En aftale, der indbringer Butler over $61 millioner, hvoraf cirka halvdelen vil være garanteret.

I Tennessee bliver Butler genforenet med cornerback Logan Ryan, som han spillede sammen med i New England i flere år. På ledelsesgangen er der også et tydeligt Patriots-præg hos Titans med den nye cheftræner Mike Vrabel, der er tidligere linebacker i New England, samt generel manager Jon Robinson, der har arbejdet i den sportslige afdeling i Patriots for nogle år siden.

Malcolm Butler gik undrafted ud af West Alabama i 2014 og skrev under med New England Patriots efter draften. Knap ni måneder senere sikrede han New England Patriots sejren i Super Bowl 49 med den førnævnte vilde interception. Året efter beviste han, at havde potentiale til mere. Han spillede en flot sæson og blev udtaget til Pro Bowl. I 2016 fulgte han op med endnu en fornem sæson og fik fin hæder i form af en udtagelse til second-team All Pro.

Herefter blev forholdet køligt mellem Butler og Patriots, da de på daværende tidspunkt forsvarende Super Bowl-mestre ikke ville Butler den kontrakt, han ønskede. Cornerbacken ville væk, og han var også tæt at blive sendt til Saints. I stedet blev han dog i New England og spillede sin klart dårligste sæson som starter, før han overraskende blev bænket i Super Bowl.