Stjernereceiveren Dez Bryant kommer ikke til at spille i Cowboys den kommende sæson, det meldes nu ud, efter at Dez Bryant og holdejer Jerry Jones mødtes hvor de blev enige om at gå hvert til sit.

Beslutningen kommer efter at Dez Bryant havde meldt offentligt ud, at han ikke ville gå ned i løn i 2018 sæsonen, hvor Dez stod til at skulle have $12,5 millioner i løn. Afskedigelsen med Dez kommer til at frigøre $8 millioner i cap space.

Cowboys har via free agency tilføjet receiver Allen Hurns fra Jaguars til en kontrakt over 2 år for $12 millioner, hvilket er væsentlig mindre end hvad Dez Bryant jo skulle have haft. Samtidig har man franchise tagget den eksplosive pass rusher Demarcus Lawrence der skal have $17 millioner i den kommende sæson. Afskedigelsen med Dez Bryant åbner selvfølgelig op for muligheden for, at man måske kan tilbyde netop Lawrence en længere kontrakt.

** Læs også: Free agency-analyse og draftoptakt Dallas Cowboys**

Omend Dez Bryant bliver en dyr herre, kommer en spiller af hans kaliber uden tvivl til at finde sig en klub til den kommende sæson. Spørgsmålet er blot hvor. Angiveligt skulle Dez have sagt “vi ses to gange næste sæson” da han forlod The Star, Cowboys hovedbygning. Hvor meget man skal ligge i den kommentar er selvfølgelig ikke til at vide. Men de eneste hold der har Cowboys i kalenderen to gange i 2018 sæsonen er Giants, Eagles og Redskins. Af de tre hold har Redskins den største cap-space på $17 millioner.

Dez Bryant blev valgt i første runde af 2010 draften af Cowboys, og har noteret 73 touchdowns (franchise rekord), 531 grebne bolde og 7.459 yards i Cowboys uniformen. Siden Dez underskrev en 5 årig kontrakt til $70 millioner i 2015, har han dog ikke haft over 69 grebne bolde på en sæson, og har samtidig også døjet med diverse skader i de seneste år. I videoen nedenfor kan ses en highlight pakke med de bedste momenter fra Dez Bryants tid hos Cowboys.

https://twitter.com/DemBoyz_News/status/984841725293232128