Brock Osweiler må føle sig som en brugt bil på udsalg disse dage

Først kom den vanvittige handel, hvor Cleveland Browns hentede Osweiler til klubben og overtog hans løn mod, at Houston Texans gav dem et 2.-runde pick i draften næste år og et 6.-runde valg i år. Det i sig selv var nyskabende og aldrig set før i NFL!
Nu tager farcen så en ny drejning, da det er kommet frem, at Browns overhovedet ikke har tænkt sig at spille Osweiler, men vil forsøge at sende ham videre inden draften.
Og her er dealen: De vil gerne have et 3.-runde pick for ham OG vil til gengæld betale halvdelen af hans løn i år på 16 millioner dollars og selv give et 5.-runde valg tilbage. Det skriver journalist Mary Kay Cabot fra avisen Cleveland Plain Dealer.
Efter Browns fredag aften fritstillede Robert Griffin III har de i øjeblikket kun Cody Kessler som mulig quarterback til den kommende sæson, så klubben skal derfor ud og finde sig minimum to quarterbacks i free agency og draften eller måske gennem en trade (der er vedvarende rygter om Patriots Jimmy Garoppolo).
Derfor er det ogå lidt overraskende, at de nu tre dage efter Osweiler-handlen igen har sat ham på udsalg. På den anden side vurderer Browns altså, at de godt vil investere 8 millioner dollars i et tredje-runde valg (samtidig med at de allerede har fået et andet- og sjette-runde valg).
*** Læs også: Terrell Pryor forlader Browns for Redskins
Det mest bizarre kommer nu: Hvis Browns ikke kan finde en aftager til Osweiler vil de angiveligt bare fritstille ham og sende ham på porten, skriver Cabot. Hvis det er tilfældet, skal de selv betale hele hans 2017-løn på 16 millioner dollars, men har altså fået to draft picks for ham.
https://twitter.com/therodster009/status/839954830483415041
Browns har et væld af picks i de to næste drafts og blandt andet 8 picks i de første to runder i 2017 og 2018:
2017 Draft (antal i parantes)
Første runde: (2) Nr. 1, Nr. 12 (fra 2016 draft-day trade med Eagles).
Anden runde: (2) Nr. 33, Nr. 52 (fra 2016 draft-day trade med Titans).
Tredje runde: (1) Nr. 65
Fjerde runde: (1) Nr. 108.
Femte runde: (3) Nr. 145, Nr. 175 (fra Barkevious Mingo trade med Patriots), Nr. 181
Sjette runde: (2) Nr. 185, Nr. 188 (fra Brock Osweiler trade med Texans).
2018 Draft (antal i parantes)
First runde: (1) Eget pick.
Anden runde: (3) Eget pick, Eagles’ pick fra 2016 trade, Texans’ pick fra Osweiler trade.
Tredje runde: (1) Eget pick.
Fjerde runde: (2) Eget pick, Panthers’ pick fra Andy Lee trade..
Femte runde: (1) Eget pick.
Sjette runde: (2) Eget pick, Steelers’ pick fra Justin Gilbert trade.
Seventh runde: (1) Eget pick

2 KOMMENTARER

  1. Setuppet er ser før i NBA, og formentlig et resultat af Saschi Browns analytics drevne approach, hvor man har vurderet at Osweiler var en måde at “købe” flere draft picks.

  2. Genialt eller helt galt? Jeg synes egentlig der er noget, der ikke er okay, når dette er muligt, men på den anden side er det sgu genialt tænkt af Browns. Lander de Garappolo, får sendt Osweiler videre med et 3. runde valg oveni i, og de kun sender et 5. runde valg den anden vej, så er der selvfølgelig lige det spørgsmål, hvor meget kommer Garappolo til at koste? Er de bedre stillet, hvis de selv drafter en QB i årets draft? De har allerede lavet et par gode signings i FA, måske er der bedre tider for de ekstremt hårdt prøvet Browns fans.

Comments are closed.