Atlanta Falcons stjerne-receiver, Julio Jones, har forladt kampen mod Buffalo Bills med en skade i hoften og kommer ikke tilbage. Mohamed Sanu er også udgået.

Atlanta Falcons har desværre måttet se wide receiver Julio Jones forlade banen i første halvleg af holdets kamp mod Buffalo Bills.


Den eksplosive playmaker har fået en skade i hoften og er ude i resten af opgøret, meddeler Falcons.
Senere i opgøret er holdets nummer to-receiver, Mohamed Sanu, også udgået. Han er ligeledes tabt for kampen.
Falcons fører 10-7 ved pausen efter et touchdown af Devonta Freeman i slutsekunderne af andet quarter.