Da 42-årige Phil Dawson med et sekund igen sparkede et 57 yard field goal, satte han både personlig rekord og sikrede Arizona Cardinals sejren med 27-24 over Jacksonville Jaguars.

Kampens første touchdown blev scoret af Cardinals’ rookie tight end Ricky Seals-Jones, der greb et 29-yards kast fra Blaine Gabbert midt i andet quarter. Forinden havde Phil Dawson scoret to gange, og da Jaguars-kicker Josh Lambo reducerede kort før pausen, stod der 13-3 til hjemmeholdet midtvejs.
https://twitter.com/BovadaLV/status/934913611847356417
Cardinals smed yderligere tre point på tavlen efter pausen inden Blake Bortles løb bolden i endzone fra 1-yard-linjen til stillingen 16-10.
Kort inde i fjerde quarter tog Jaguars føringen, da Yannick Ngakoue fremtvang en fumble, som den tidligere Cardinals-legende Calais Campbell løb ind i endzone. 16-17 til gæsterne.
https://twitter.com/BovadaLV/status/934936597413363712
Cardinals slog tilbage kort efter, da Gabbert fandt Jarron Brown 52 yards nede af banen, og han bragte Cardinals i front igen. Det lykkedes at få to ekstra point, og så stod der 24-17 til Cardinals.
https://twitter.com/BovadaLV/status/934938119207571456
Blake Bortles bragte balance i regnskabet, da han på imponerende vis løb 17 yards og scorede sit andet touchdown langs jorden.
https://twitter.com/BovadaLV/status/934940009639104512
De to hold udvekslede interceptions, og så lignede det et overtidsdrama. Men en tåbelig beslutning af Jaguars’ cheftræner Doug Marrone gav Cardinals 16 sekunder på klokken. To kast sikrede gav 22 yards, og kunne Phil Dawson med karrierens længste field goal afgøre opgøret.