Sad du også med de sidste hårstumper i hånden? Var du nødt til at samle kæben op fra gulvet, eller har du bare svært ved at navigere rundt i de mange beslutninger, der bliver taget i løbet af en NFL-kamp?
Frygt ej! “Hvad skete der lige der?” er en artikel der sætter fokus på nogle af de gode, og ikke så gode, trænerbeslutninger vi har set i løbet af den sidste uges spillerunde.
Kliff Kingsbury åbner for tricksposen
Der er intet der forskriver at denne artikelserie partout skal være negativt ladet. Jeg har altid elsket når Football formår at blande legesyghed og virkelig gennemtænkte designs, og det var der et godt eksempel på i en af søndagens tidlige kampe. Lad os kigge på spillet.
Hvad var situationen?
Det er en frisk dag i Maryland, og på M&T Bank Stadium står to af NFLs sjoveste angreb overfor hinanden i Baltimore Ravens og Washington Commanders. Publikums forventninger til de hvad to quarterbacks Lamar Jackson og Jayden Daniels kan levere, kan mærkes helt ud bag TV-skærmen, og der blev da også leveret nogle små perler i løbet af kampen. Spillet jeg gerne vil hylde sker i midten af 2. quarter. Commanders har bolden lige over midten på banen og er bagud 10-3. Jayden Daniels og angbret har mødt mere modstand end de er vant til, og derfor trækker den offensive koordinator Kliff Kingsbury en lille genialitet op af hatten.
Hvad skete der?
Vi blev simpelthen forkælet med noget så sjældent som en Flea Flicker Screen – og hvorfor er så specielt? Det er det fordi, at det er spil der egentlig er lidt selvmodsigende. De fleste kender den normale flea flicker. Quarterbacken afleverer bolden til runningbacken, han starter sit løb, men inden han når for langt, vender han rundt og kaster bolden tilbage i hænderne på quarterbacken, der så kaster bolden – ofte dybt.
Og det er som regel et alt-eller-intet spil, fordi det er tegnet til at trække forsvaret ned til linjen for at stoppe løbet, hvor efter bolden ender med at blive kastet dybt. Ofte ser man en receiver der sniger sig ned bag forsvaret på dyb en krydsningsrute. Det er et standard flea flicker spil, men når man så blander en screen ind i det, bliver det endnu sjovere. Fordi en screen er det komplet modsatte af et skud dybt. På en screen lokker man forsvaret ind til quarterbacken, der så kan lobbe den over forsvarskæden til en spiller der står klar. Han har så sine medspillere til at blokere for sig. Det er altså noget lidt andet, og derfor er det her spil i mine øjen genialt.
Commanders angreb står i pistol formation, med runningback Jeremy McNichols bagerst og runningback Austin Ekeler som full back. Daniels afleverer bolden til Mcnichols, og da han modtager bolden krydser Ekeler over modsat for at blokere forsvarsspilleren der kommer fra højre side. Det hele ligner et løbespil. Så vender McNichols sig om og kaster bolden tilbage til Daniels, nu ligner det en Flea Flicker, men som en anden “varm kartoffel” skifter bolden hurtigt hænder igen, for Ekeler skulle ikke bare samle en forsvarsspiller op, nej han skulle bare “bumpe af” på ham, og trække sig bag ham. Nu har vi et screenspil. Ekeler modtager bolden, har en medspiller foran sig, og han kan nemt samle 25 yards op.
Det er ikke bare smukt at se på, det er også genialt sat op.
Hvad betød spillet for kampen?
Ja, altså det var ikke et afgørende spil for kampen. Faktisk endte det ikke engang i et touchdown, men det var en succes for Commanders angreb på et tidspunkt hvor de havde det svært, og så er det så sjældent spil, at det skal hyldes her. Kingsbury kom for snart mange år siden ind i NFL med et rygte om sjovt og anderledes angrebsfootball, og selvom det langt fra er blevet til den store succes, virker han til virkelig at have fået luft under vingerne hos Commanders. Og med det her spil bliver der sendt et par kærlige tanker tilbage til hans tid som cheftræner for Texas Tech. Det var nemlig sådan noget her, man kunne se fra hans hånd. Jeg skal være helt ærlig og sige at jeg i starten af sæsonen var enormt skeptisk over for valget af Kliff Kingsbury som manden der skulle byde Jayden Daniels velkommen til NFL, men indtil videre har det vist sig at være genialt – og ikke mindst sjovt.
