
Sad du også med de sidste hårstumper i hånden? Var du nødt til at samle kæben op fra gulvet, eller har du bare svært ved at navigere rundt i de mange beslutninger, der bliver taget i løbet af en NFL-kamp?
Frygt ej! “Hvad skete der lige der?” er en artikelserie, der sætter fokus på nogle af de gode, og knap så gode beslutninger vi så i den seneste spillerunde.
Der findes øjeblikke i NFL, hvor man ikke bare sidder tilbage og tænker: ”Hvad skete der lige der?”
Man sidder og tænker:”Hvordan i alverden kan det DER ikke være et catch?”
Det fik vi i Ravens–Steelers i går, da Isaiah Likely lavede et spil, som i real-tid lignede et afgørende touchdown… men som efter en replay blev omdannet til ingenting.

Et touchdown! Eller nej.. vent?
Vi står midt i et klassisk divisionsopgør, Steelers har føringen, men!
Ravens presser på – Lamar Jackson finder sin tight end Isaiah Likely i End Zone.
Bolden sidder hvor den skal – To fødder lander – Publikum eksploderer – Dommere løfter armene.
Touchdown!!
I ét helt sekund er det en scoring, der ligner begyndelsen på et klassisk NFL-comeback, men så bliver spillet set igennem igen, og alt ændrer sig.
Han havde ikke kontrol længe nok..
Spillet bliver nemlig omstødt, og Ravens måtte se deres touchdown blive taget af pointtavlen igen. De fik chancen igen, men tabte kampen.
Efter kampen bekræftede NFL selv, at Likely ikke havde boldkontrol længe nok til at fuldføre et catch, fordi han “mistede kontrollen før sit tredje skridt” – og her åbner de en boks der snart er mere kendt og frygtet end Pandoras lille æske. For hvornår er et “catch” et “catch“?
Likely havde:
- kontrollen i luften
- begge fødder i jorden
- bolden klemt imod kroppen
Men fordi en forsvarsspiller slår til bolden før han når at tage det ekstra tredje skridt, også kendt som et “football move”, bliver spillet dømt incomplete.
Vi taler om: millisekunder.
En bevægelse så minimal, at man først opdager det i ultra-slowmotion.
Det er NFL’s catch-regel i en nøddeskal:
Den føles snart mere som jura end som sport.
Den evige catch-regel – NFL’s mest frustrerende konstruktion
Det her spil er endnu et eksempel på, at NFL’s catch-regel stadig er en mærkelig blanding af:
- ultra-slowmotion
- juridiske definitioner
- og det såkaldte “football move”
Man skulle tro, at udregningen: boldkontrol + to fødder = touchdown var simpelt nok.
Men nej.
NFLs regel er bygget til at være objektiv, men ender ofte med at være absurd teknisk.
Og det ødelægger noget af det spontane.
Derfor sidder man hurtigt tilbage med netop det spørgsmål, serien her lever af:
Hvad skete der lige der?
Konklusion
Isaiah Likely lavede et catch, som alle — inkl. Steelers — troede var et touchdown.
Men NFL’s catchregel besluttede noget andet. Og det ændrede kampen.
Det er NFL i 2025:
Atletisk perfektion i realtid.
Regelmæssig frustration i slowmotion.
Og hvad er et football move egentlig?








