Den lynhurtige og alsidige wide receiver Curtis Samuel genforenes med Ron Rivera i Washington på en treårig aftale, der har en værdi af op imod 34,5 millioner dollar.

Efter en flot 2020-sæson, hvor Samuel, der også er garant for at løbe bolden, for første gang oversteg 1.000 yards samlet, rykker han fra Carolina og nordpå til Washington. Ingen(!) havde en højere succesrate på dybe kast end Samuel i 2020 (77%), hvilket vidner om hvor eksplosivt et våben, Football Team har fået fat i.

Det bliver den helt store genforning for Samuel, der ikke alene igen skal trænes af Ron Rivera, men også spille sammen med sin tætte Ohio State Buckeyes-hold- og værelseskammerat, Terry McLaurin.

Med den risikovillige Ryan Fitzpatrick og de to hurtige wide receivers, McLaurin og Curtis, bliver Washington-angrebet formentlig et festfyrværkeri i den kommende sæson. Washington vandt en sløj NFC East-division sidste år, og med deres ageren indtil videre, må holdets ellers svage angreb siges at være forbedret en anelse forud for 2021.