Skadeslisten vokser i D.C.: Angrebsprofiler sidder ude

0
CINCINNATI, OH - SEPTEMBER 23: Washington Commanders quarterback Jayden Daniels (5) reacts after a touchdown during the game against the Washington Commanders and the Cincinnati Bengals on September 23, 2024, at Paycor Stadium in Cincinnati, OH. (Photo by Ian Johnson/Icon Sportswire)

Washington Commanders må undvære både Jayden Daniels og Terry McLaurin, når de møder Atlanta Falcons i fjerde spillerunde.

Dan Quinn skal ud i en større feberredning, når Washington Commanders møder Atlanta Falcons i fjerde spillerunde.

Angrebet fra hovedstaden er hårdt ramte på skadesfronten, og senest er både Jayden Daniels og Terry McLaurin meldt ude.

Jayden Daniels, der vandt prisen som 2024-sæsonens bedste offensive rookie, døjer fortsat med den knæskade, som holdt ham ude af tredje spillerunde. Dan Quinn fastholder, at der ikke er tale om en længerevarende skade, men faktum er, at Daniels stadigvæk ikke kan træne med for fuld styrke.

I stedet skal reserven Marcus Mariota starte for anden kamp på stribe. Mariota spillede en glimrende kamp i Daniels’ fravær i tredje spillerunde, da han ramte på 71,4 pct. af sine kast for 207 yards og et touchdown. Derudover løb Mariota for 40 yards og et touchdown i Commanders’ sejr over Las Vegas Raiders.

Men Marcus Mariota får sværere arbejdsbetingelser mod Atlanta Falcons, da Commanders’ bedste receiver Terry McLaurin har beskadiget sin læg og heller ikke kommer i spil i fjerde spillerunde.

Det efterlader Mariota med Deebo Samuel, Luke McCaffrey og førsteårsspilleren Jaylin Lane som sine primære receivere.

Washington Commanders og Atlanta Falcons spiller kl. 19:00 dansk tid denne søndag og du kan se kampen med NFL GamePass. Hvis du tegner dit abonnement via dette link, så støtter du ovenikøbet Gul Klud.