Efter seks et halvt år som holdets kicker, har Washington Football Team nu skilt sig af med Dustin Hopkins.

I sidste sæson dykkede Hopkins’ træfsikkerhed under 80% første gang i sin karriere. Der var derfor pres på Hopkins i starten af denne sæson, hvis han skulle fortsætte som holdets kicker. Nok er den kommet op over 80% igen, men tilliden til Hopkins er tilsyneladende blevet så lille, at man har set sig nødt til at udskifte ham.

I hans sted har holdet uden navn hentet manden med det legendariske kicker-navn – hvis altså sparkene ikke rammer – Chris Blewitt. Blewitt, der er rookie, har været på holdest practice squad indtil nu, og han står således overfor sin NFL-debut, når holdet på søndag møder Green Bay Packers.

Ron Riveras hold nåede slutspillet sidste år, men har fået skidt start på sæsonen. Angrebet er usammenhængende og det ellers dødelige forsvar fra i fjor har været et af ligaenes værste. Med sådan en start skulle der ske forandringer. Det er så gået ud over Washington-holdets tredjemest scorende spiller nogensinde, Dustin Hopkins, som nu altså står uden klub, selvom han ikke umiddelbart har haft noget at gøre med de dårlige præstationer.

Kickere er notorisk upålidelige, så mon ikke, Hopkins, der faktisk haft en fin sæson, får chancen på at lukkrere på en forbiskydende kicker i løbet af sæsonen.

Washington og Chris Blewitt tager til Green Bay for møde Packers på søndag. Kampen starter kl. 19.00 dansk tid.