Dwayne Haskins er Washington’s quarterback

0

Glem alt om et vildt comeback til Alex Smith. Washington Football Team har valgt deres startende quarterback.

I hvert fald til den første kamp og det er anden-års-spilleren Dwayne Haskins, som Washington Redskins valgte i første runde af 2019-draften.

I første spilleuge skal Washington Football Team møde arvefjenderne fra Philadelphia Eagles og her får Haskins sin sag for.

Prøv NFL GamePass gratis

Nok har han receiver “Scary” Terry McLaurin, der ligeledes kom til i draften sidste år og var en af sæsonens største positive overraskelser, men ellers vælter det ikke med våben i hovedstaden.

Da Eagles samtidig kommer med et frygtindgydende pass rush og en opgraderet bagkæde kan det godt blive en lang dag for den unge quarterback, der sidste år startede 7 kampe med 7 touchdowns og 7 interceptions.

Men indtil videre er han starter, og så må Alex Smith vente i kulissen sammen med Kyle Allen, som Washington hentede i Carolina inden sæsonen.

Alex Smith blev alvorligt skadet for to år siden og var døden nær, da der gik kraftig betændelse i hans ene ben efter en operation. Han kæmpede sig tilbage og er nu officielt backup for Haskins. Om han ser banen i 2020 må tiden vise.