Medmindre Redskins starter en vanvittig stime, så komme de kun til at spille 7 kampe mere i denne sæson. Dem kommer de til at spille med Dwayne Haskins som starter. Det meldte den midlertidige cheftræner, Bill Callahan, ud, på Redskins pressekonference.

Haskins overtager rollen fra Case Keenum, der er startet 7 kampe i år. Her er det blevet til 1.343 yards og 9 touchdowns, mens han samtidig er sacket 12 gange og har kastet 4 interceptions.

Udmeldingen kommer på et fint tidspunkt. Redskins sidder over i den kommende runde, så han får optimale omstændigheder til at forberede sig på den kommende kamp mod upågtede New York Jets.