Cleveland Browns havde de facto vundet opgøret over divisionsrivalerne fra Pittsburgh Steelers, da der udbrød et kæmpe slagsmål.

Som det kan ses i nedenstående video, gik Browns’ forsvarsprofil Myles Garrett amok, flåede hjelmen af Mason Rudolph og brugte den som et slagvåben mod Steelers’ unge quarterback. Herefter kom flere Steelers-spillere Rudolph til hjælp – bl.a. center Maurkice Pouncey, der begyndte at sparke på Myle Garrett.

Myles Garrett blev efterfølgende udvist, og står formentlig over for en lang karantæne. Derudover blev Larry Ogunjobi og Maurkice Pouncey også udvist.

Læs Browns’ cheftræner Freddie Kitchens udtalelser om episoden her.