Video: Odell Beckham scorer spektakulært touchdown

0

Odell Beckham Jr. leverede en forrygende finte på Jordan Fuller og scorede et 46-yard langt touchdown.

Efter en fodslæbende start på sæsonen virker det til, at Odell Beckham Jr. har fundet sig til rette i Baltimore. Kemien er blevet bedre på banen med Lamar Jackson, og de to fandt også hinanden på fornem vis for et touchdown i fjortende spillerunde.

I begyndelsen af andet quarter ramte Lamar Jackson sin væbner på et langt kast, som Beckham Jr. vekslede til et 46-yard langt touchdown. Beckham Jr. løb en forrygende rute, hvor han sendte Los Angeles Rams’ safety Jordan Fuller til tælling med et “double move” og blev helt fri ned ad banen. Derefter måtte Beckham Jr. også justere sin rute for at gribe Lamar Jacksons kast, som var leveret en anelse for kort.

Det var Odell Beckhams tredje touchdown for Baltimore Ravens i 2023-sæsonen. Inden weekenden havde Beckham Jr. også grebet 27 bolde for 408 yards.