Trade! Colts sender tacklingsmonster til Green Bay

0

Colts og Packers har indgået en handel, der sender Zaire Franklin til Green Bay i bytte for den defensive tackle Colby Wooden.

Indianapolis Colts og Green Bay Packers har slået en handel af få timer før, at transfervinduet løber af stablen.

Handlen indebærer, at Packers fremover får glæde af linebacker Zaire Franklin, mens den defensive tackle Colby Wooden fortsætter sin karriere i Indianapolis.

Zaire Franklin er kendt og berygtet som et tacklingsmonster, der flyver rundt på banen som et varmesøgende missil.

Samlet set står Franklin noteret for svimlende 738 tacklinger i sine første otte sæsoner som professionel. Den nu 29-årige linebacker førte også NFL i tacklinger i 2024-sæsonen, hvor han leverede hele 173 styks.

Handlen er et udtryk for, at Green Bay Packers forventeligt mister deres hidtidige linebacker Quay Walker i det forestående Free Agency. Packers råder i forvejen over Edgerrin Cooper, som er ved at etablere sig blandt de bedste linebackers i NFL, og fremover kan han nyde godt af den erfarne Franklin.

Omvendt får Indianapolis Colts fingrene i Colby Wooden. Packers valgte Wooden i fjerde runde af 2023-draften, og han leverede sin hidtil mest produktive sæson i NFL i fjor, hvor det blev til 50 tacklinger og seks tacklinger for negative yards.

Med tilføjelsen af Wooden styrker Colts bredden på deres defensive linje, hvor DeForest Buckner og Grover Stewart i forvejen huserer. Derudover sparer Colts en del lønkroner, hvilket er et afgørende aspekt, da de arbejder på højtryk for at komme under lønloftet.

Læs også: 10 svar vi leder efter i Free Agency