Baltimore Ravens har handlet Alex Lewis til New York Jets.

Alex Lewis havde knap bestået Baltimore Ravens’ obligatoriske fysiske test, inden han blev bedt om at pakke sine ting og rykke videre til New York Jets.

Eric DeCosta og Ravens modtager angiveligt et valg i syvende runde af 2020-draften for Alex Lewis. Den 27-årige guard var udset en rolle som backup på Ravens’ offensive linje, hvor Jermaine Eluemunor foreløbigt har tilkæmpet sig pladsen på venstre guard.

Derudover skriver Jeff Zrebiec fra The Athletic, at Ravens har været utilfredse med Alex Lewis’ valg om at genoptræne alene – og således udenom Ravens’ program. Det betyder, at bruddet har luret i kulisserne i den seneste tid.

Alex Lewis nåede at spille 20 kampe for Baltimore Ravens, hvoraf han startede i 18 af disse.