Ravens opruster presspillet med NFL-veteran

0

Dre’Mont Jones nåede kun ni kampe som Titans-spiller, da de har sendt den rutinerede presspiller til Ravens

11 sacks i otte kampe. Det er realiteten for Ravens’ forsvar ved midtvejspunktet af NFL-sæsonen anno 2025.

Efter sidste sæson, hvor de leverede næstflest sacks i grundspillet, er det hele nu vendt på hovedet for John Harbaughs forsvar, da de 11 sacks er næstfærrest af alle hold indtil videre i sæsonen.

Udover den skadesplagede til superstjerne Lamar Jackson, så er det en af hovedgrundende til Ravens’ undervældende sæson hidtil, hvor det kun er blevet til tre sejre i otte kampe .

Derfor har de nu forsøgt at lukke det åbenlyse hul, der er på forsvaret.

NFL-veteranen Dre’Mont Jones kommer til klubben efter han i foråret blev en del af Tennessee Titans. Dog nåede han kun at spille ni kampe for sit nye hold, inden han altså nu er blevet sendt videre. Ravens har nemlig givet et femte rundevalg til Titans for at få fingrene i Jones, hvilket kan ende med at blive et fjerde rundevalg, hvis han leverer minimum to sacks i grundspillet og holdet lykkes med at få en billet til slutspillet.

En nødvendig forstærkning

Den 28-årige presspiller har leveret 4,5 sacks i sine første ni kampe i sæsonen, men de er faktisk alle kommet i de seneste fire kampe. Desuden har han lavet fem tacklinger for minusyards, hvor fire af dem også er kommet i de seneste fire kampe.

Det må derfor siges, at det er en spiller, der de seneste fire uger har spillet sig varm, og som med det samme kan gøre en forskel for Ravens’ dårligt spillende forsvar.

Her skal han konkurrere med rookien Mike Green, Kyle Van Noy og David Ojabo om spilletid, da det er de tre eneste tilgængelige presspillere lige nu. For knap en måned siden tradede de nemlig Odafe Oweh, og desuden sidder Tavius Robison ude med en skade indtil december.

De tre har tilsammen leveret tre sacks og syv tacklinger for minusyards, hvorfor nytilkomne Jones må siges at være lidt af en opgradering.

Læs også: Bengals sender anfører til Cowboys