Da Desmond King få dage efter at have blevet tradet, returnerede en fumble 63 yards til touchdown, viste han sig allerede kampafgørende i sin første kamp som Tennessee Titan.

Det er ikke hverdagskost at få fat i en All-Pro cornerback for et sjetterundevalg, men det var hvad Titans gjorde den 2. november, da Los Angeles Chargers og Tennessee Titans blev enige om et trade.

Få dage efter Desmond Kings ankomst skulle han og Titans møde Chicago Bears, hvor man, hans korte tid in mente, ikke kunne forvente meget af King. I en kamp hvor både Titans og Bears havde problemer med at få sine angreb i omdrejninger, endte King med at have en afgørende rolle, da han i tredje quarter returnerede en fumble 63 yards til den ene af i alt to Titans-touchdowns i kampen. Med sin touchdown havde King flere touchdowns for Titans end træninger.

Titans har haft store problemer med sit pass rush i denne sæson. Bedre opdækning er en af de mest effektive måder at forbedre sit pass rush, og det er bla. det, King er indhentet til at behjælpe. King kan nok ikke tilskrives hele æren, men inden kampen mod Bears havde Titans syv sacks i syv kampe. Mod Bears fik de Nick Foles ned at ligge tre gange.

Hvis kampen mod Bears er nogen indikation af det, King kan tilføje Titans’ forsvar, er der ingen grund til at tro, at han ikke kan bygge videre på hans flotte debut.