Aggressive Jaguars henter top-cornerback

0

Jacksonville sendte Campbell og et syvende rundevalg i 2026 (fra Eagles) til Cleveland for Newsome og et sjette rundevalg i 2026 (fra Jets).

Det er sjældent, at Jacksonville Jaguars bliver nævnt i Super Bowl sammenhæng og win-now mentalitet, men den nye ledelse går agressivt til værks.

Onsdag aften sent byttede Jaguars og Browns cornerbacks og draft picks, da Jax sendte Tyson Campbell nord på og hentede Greg Newsome den anden valg

Den 25-årige Greg Newsome bliver betragtet som en af NFLs bedste cornerbacks, og han blev valgt i første runde med pick 26 i 2021 draften af Browns. Han spiller i år på sin såkaldte femteårsoption til standardtaksten 13,38 milioner dollars, og han er transferfri efter sæsonen.

Med en uvis fremtid i Cleveland valgte klubben at få noget værdi for den stærke cornerback, og de fik Tyson Campbell plus et 7. runde pick i draften, mens Newsome plus et 6. runde pick røg den anden vej.

Campbell er også 25 og blev valgt blev med pick nr. 33 i 2021 (altså første pick i anden runde) og han har netop skrevet under på en fireårig kontraktforlængelse til 76,5 millioner dollars.

Dermed får Browns en spiller ind, der er på kontrakt og kan hjælpe dem på den lange bane, mens Jaguars får en kommende free agent ind, der må betragtes som en her-og-nu forstærkning.

Newsome har spillet både indvendigt og udvendigt, men efter en periode som nickelcorner er han igen rykket på ydersiden og har i år lavet 23 tacklinger og forssvaret fem kast.

Handlen er endnu et bevis på den aggressive stil førsteårs-sportschef James Gladstone har lagt for dagen. På draft day tradede han op fopr at nappe superatleten Travis Hunter, og nu her har har hentet Newsome, som han mener har en spillestil, der passer bedre til holdets nye forsvarssystem end Campbells.

Som en lille kuriøsitet, så betyder handlen, at Newsome kommer til at spille to gange i London på tre uger. I søndags tabte han med Browns til Vikings i Tottenham, og om halvanden skal han så møde LA Rams sammen med Jaguars på Wembley.

Den kamp kan du stadig nå at købe billetter til her til markedets billigste pris.