Washington Football Team vandt torsdagens anden kamp på Thanksgiving og hev blandt andet en gammel kending op af trickposen.

Det var knusende. Det var overlegent. Og det var en vigtig sejr for Washington, da de torsdag vandt 41-17 over Dallas Cowboys.

Dermed er holdet uden navn foreløbigt øverst i stillingen med 4 sejre og 7 nederlag i den helt tætte NFC East.

Undervejs tryllede Washington lidt, da Ron Rivera hev en gammel kending frem fra playbooken.

Playet gik måske ikke helt som håbet, men Ron Rivera har før haft succes med spillet, da han først startede som headcoach i NFL og stod i spidsen for Carolina Panthers.

Det er i øvrigt ikke et spil, han selv har fundet på, men fortalte efter kampen, at det stammer fra filmen Little Giants og hedder noget så lækkert som: Annexation of Puerto Rico