Tanker fra Torsdag. Shootout i LA…

0

Rundens første kamp stod torsdag nat mellem Los Angeles Rams og Minnesota Vikings. Og det blev en aften, hvor hjemmeholdet kunne byde et par vigtige spillere tilbage.

Og noget overraskende var det Los Angeles Rams, der kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret med en 30-20 sejr. Matthew Stafford kastede fire touchdowns, men Vikings kun scorede to field goals efter første quarter.

Kupp og Nacua

En af de giftigste receiver-duoer i ligaer hedder Cooper Kupp og Puka Nacua. Desværre har begge været skadet siden tidligt i sæsonen, men vupti som med et slag af en Hollywood tryllestav blev begge klar til torsdagens kamp. Og de blev vigtige.

Rams’ angreb lignede sig selv med de to på banen og bortset fra, at begge ironisk nok tabte den første bold kastet i deres retning, så var Stafford skarp og ramte på de næste 12 af 15 kast mod sine to stjerner for 157 yards og et touchdown til Kupp, hvor Stafford på en eller anden måde slap ud af et sack.

Nacua greb syv bolde for 106 yards og Kupp greb fem for 51 yards og sit touchdown.

Deres tilstedeværelse åbnede også muligheder for spillere som Demarcus Robinson, der scorede to touchdowns, inkl. det afgørende sidst i 4. quarter.

Touchdowns > Field Goals

Vikings åbnede kampen som lyn og torden, og Sam Darnold kastede touchdowns på sine to første angrebsserier til hhv. Josh Oliver og Trent Sherfield.

Men det var den manglende evne til at score flere touchdowns, der blev afgørende. Mens Rams fik bolden i end zone alle fire gange, de var i nærheden af mållinjen, så måtte Vikings nøjes med to field goals resten af kampen.

Blandt andet måtte Vikings nøjes med 3 point efter dette ellers vilde triple-catch af Justin Jefferson.

Stimen stoppet… sådan da.

Rams runningback Kyren Williams havde løbet bolden ind for touchdown ni kampe i træk. Ikke bare er det Rams rekord, men han var også på vej til at blive historisk.

Ikke mange spillere i ligaens over 100-årige historie har løbet et touchdown ind 10 kampe i træk. Og det har Williams heller ikke. Hans stime blev stoppet af Vikings. Men så har han startet en ny.

Williams greb nemlig et touchdown, så på den måde har nu nu scoret i 10 kampe i træk for Rams. Rekorden for flest kampe i træk med et touchdown er på 17 og er delt mellem Christian McCaffrrey (2022-23) og Lenny Moore (1963-64).

Hvad nu?

Med sejren er Rams nu helt tilbage i NFC West divisionen. De er 3-4 og på en delt andenplads med 49ers og Cardinals. Vikings tabte for anden gang på fem dage, og er gået fra ubesejret til 5-2 og en delt andenplads i en meget stærk NFC West division.

Begge hold har nu 10 dages pause inden næste opgør. Vikings har Indianapolis Colts hjemme, mens Rams skal på en vigtig udebanekamp mod Seattle Seahawks, der fører NFC West med 4-3.